
Vi glæder os meget til at byde dig velkommen i vores nye lokaler, hvor vi tilbyder undersøgelser, behandlinger og operationer inden for øre-, næse- og halssygdomme – alt sammen dækket af den offentlige sygesikring.
Ørelægerne Skodsborg er en fælles klinik drevet af speciallægerne Jesper Balle og Cecilie Pihlmann. Sammen hjælper vi mennesker i alle aldre med både akutte og kroniske problemstillinger. Vores mål er at skabe en klinik med høj faglighed, god service og en tryg og imødekommende atmosfære, hvor du som patient føler dig godt taget imod fra første kontakt.
Ørelægerne skodsborg
Jesper Balle & Cecilie Pihlmann
Telefon, 4587 1475
Telefontid, 8.30-10.30 mandag - fredag
Skodsborg Strandvej 151 A
2942 Skodsborg
Ørelægerne Skodsborg er beliggende på Skodsborg Strandvej 151A, klinikken ligger naturskønt mellem Øresund og Dyrehaven i helt nyindrettede lokaler med direkte adgang fra gadeplan.
Der er kun 5 minutters gang til Skodsborg togstation og bussen holder udenfor døren.
Kommer du i bil er der også rig mulighed for parkering. Det er nemt at komme til klinikken i bil ad enten Strandvejen eller Skodsborgvej og Helsingørmotorvejen. På Helsingørmotorvejen tager du Nærum afkørslen og kører direkte til klinikken ned ad Skodsborgvej, som fører dig igennem Dyrehaven og ned til Skodsborg Strandvej. Der er rig mulighed for at parkere sin bil gratis i nærområdet. Der er typisk 3 timers parkering i området, dog er der 10 timers parkering langs hele Bøllemosevej, og ingen begrænsning op ad Skodsborgparken. Husk dog at stille p-skiven uanset hvor du parkerer!
Klinikken ligger gadeplan og har naturligvis god adgang for personer med funktionsnedsættelse.
Hvordan booker jeg tid, ændrer tid eller melder afbud?
Hos Ørelægerne Skodsborg er det nemt at booke tid til en konsultation, ændre sin tid eller aflyse den. Du vælger blot om du skal ind til Cecilie eller Jesper og klikker på personens Patientportal
Kan jeg blive opereret hos Ørelægerne Skodsborg?
Ja, du kan blive opereret hos Ørelægerne Skodsborg. Begge læger er erfarne kirurger, som udfører operationer indenfor øre-, næse- og halsspecialet. Når du bliver opereret hos Ørelægerne Skodsborg sker det ambulant, hvilket betyder, at du kommer hjem samme dag.
Er klinik tilgængelig for personer med nedsat gangfunktion?
Ja, klinikken er tilgængelig for personer med nedsat gangfunktion, da det ikke er nødvendigt at bruge trapper for at komme ind i klinikken. Vi har ligeledes handicapvenligt WC og brede døråbninger.
Hvad gør jeg, hvis klinikken har lukket?
Hvis Ørelægerne Skodsborg har lukket, kan du altid finde en anden ørelæge ved at gå på sundhed.dk og søge på en behandler
Øreskylning Generende ørevoks og kroniske øreflåd kan med fordel behandles hjemme med skylning af øret.
Brug almindelig hvid husholdningseddike og kogt håndlunken vand fra hanen. Bland eddike og vand i forholdet 1:10. For eksempel 1 dl eddike og 10 dl liter vand. Blandingen skal være kropstemperatur for at undgå svimmelhed. Man kan på apoteket købe en almindelig øresprøjte til formålet.
Det er en god idé at trække bagud i øreflippen, for at rette øregangen ud. Undgå at stoppe øregangen helt til med sprøjten. Hvis der samtidig behandles med øredråber, så skylles først med eddikeblandingen, og når øret er godt tørt (mindst 10 min.), kan man dryppe med øredråberne.

I forbindelse med forkølelse hæver slimhinden i næsehulen. Herved kan afløbet fra mellemøret til næsesvælget (det eustakiske rør) blokeres. Ved længerevarende tillukning af det eustakiske rør, kan man få væske i mellemøret.
Dette kan give hørenedsættelse og trykfornemmelse i øret. Som regel kan man selv få væsken i mellemøret til at forsvinde.
Dette kan du ved at trykudligne – det vil sige blæse luft op i mellemøret ved at holde dig for næsen, lukke munden og puste alt hvad du kan. Man kan med fordel samtidig bruge en næsespray for at få slimhinden til at trække sig sammen og udvide det eustakiske rør. På apoteket kan du i håndkøb købe f.eks. zymelin eller otrivin, som kan bruges to gange dagligt i begge næsebor i maximalt 7 dage.
Hvis ikke tilstanden bedres efter et par uger, kontakt da klinikken for tid til undersøgelse.

Svimmelhed BPPV: direkte oversat betyder godartet, anfaldsvis, stillingsafhængig svimmelhed.
BPPV er en ufarlig sygdom, men den kan ofte være meget generende. I de fleste tilfælde vil symptomerne forsvinde af sig selv i løbet af nogle dage, men enkelte gange kan de vare ved over længere tid.
I de mest langvarige tilfælde er symptomerne beskrevet i op til ½ år. Øvelser eller træning hjemme kan så være indiceret, sådan at du hurtigere kommer af med generne.
Således kan du selv behandle symptomerne:
1 — Sid på sengekanten, gerne sådan at fødderne er i kontakt med gulvet. Drej hovedet 45 grader til højre side.
2 — Læg dig hurtigt ned på din venstre side, mens du holder hovedet i samme stilling (i forhold til kroppen). Området bag dit venstre øre vil så ligge ned mod sengen. Hold denne stilling i 30 sekunder.
3 — Rejs dig op og bliv siddende i 30 sekunder.
4 — Drej derefter hovedet 45 grader til venstre. Læg dig så hurtigt ned på sengen på din højre side, sådan at området bag dit højre øre ligger ned mod sengen. Hold stillingen i 30 sekunder.
5 — Rejs dig op og bliv siddende i 30 sekunder.
6 — Gentag dette sådan, at du tilsammen lægger dig ned minimum 6 gange til hver side.
De fleste vil mærke at svimmelheden aftager for hver gang. Effekten vil øge, hvis dette gentages. Forsøg gerne at udføre en sådan øvelse med 6 gentagelser, mindst 3 gange dagligt. Forsæt med dette, så længe du er generet af svimmelhed.

De fleste har enten set, eller selv oplevet en næseblødning. Hvis du oplever næseblod, er det vigtigt at du bevarer roen. Ofte ser en næseblødning mere voldsomt ud, end det reelt er.
I langt de fleste tilfælde kan det behandles uden hjælp fra en læge. Se mere information her

Næseskylning er en god måde at pleje slimhinden ved forkølelse, kronisk bihulebetændelse, ved skorper i næsen eller efter næse
Man kan med fordel købe en næseskylleflaske på apoteket i håndkøb. Saltvandet kan købes forblandet, eller man kan blande det derhjemme med de saltbreve som følger med næseskylleflasken.
Man kan også selv lave saltvand derhjemme. Opskrift: ½ liter kogt afkølet vand til en strøgen te-ske salt. Sørg for at vandet har kropstemperatur, når du skal bruge det Skyl gennem begge næsebor gerne to gange dagligt.

Tab af lugtesansen er velbeskrevet i forbindelse med virale infektioner i de øvre luftveje, hvor primært midaldrende eller ældre patienter bliver ramt. Lugte- og smagstab er på det seneste kommet i fokus, da det meget hyppigt ses ved COVID-19 infektion, hvor det også rammer yngre og kan være længerevarende.
Der anbefales systematisk lugtetræning, hvor man morgen og aften lugter til fire distinkte og forskellige lugte (f.eks. rose, citron, nellike og eukalyptus) i minimum 20 sekunder.

Prognosen er god. 70-85 % kommer sig indenfor de første 6 mdr. Lav gerne øvelserne foran et spejl. Det anbefales at lave hver øvelse 20 gange dagligt.
1 — Pust kinderne op. Hold luften lidt og lad den langsomt sive ud.
2 — Pust den ene kind op. Flyt luften fra side til side. Hjælp eventuelt med fingrene.
3 — Smil bredt – lav trutmund skiftevis.
4 — Rynk på næsen – gab højt op skiftevis.
5 — Spær øjnene op – knib øjnene sammen skiftevis.
6 — Bevæg underkæben fra side til side.
7 — Kør langsomt tungen rundt langs tænderne i overmund og undermund.
8 — Skub tungen skiftevis ud i højre og venstre kind.
9 — Kør tungen rundt om læberne.
10 — Sut på en isterning, der med tungen jongleres rundt i munden.

Her finder du links til hjemmesider, der kan være relevante eller nyttige for dig som patient
Dine sunehedsdata på nettet.
Region Hovedstaden.
Gratis rådgivning afledt af høre- eller øreproblemer.
Vejledning om nye måder at kommunikere og leve, uanset udfordringer.
Råd og hjælp for alle med høretab og øresygdomme.
En app udviklet til peroner med høretab, øresygdomme, og eller tinnitus. Kan downloades gratis i Appstore.
Information om astma og allergi
Klage over sundhedsfagelig behandling

Behandling af oplysninger i forbindelse med vores undersøgelse, diagnostik og behandling af dig som patient indsamler og behandler Ørelægerne Skodsborg en række personoplysninger om dig. I denne privatlivspolitik beskrives, hvordan Ørelægerne Skodsborg behandler, bruger og videregiver dine personoplysninger. Typer af oplysninger Ørelægerne Skodsborg indsamler og behandler følgende typer af personoplysninger om dig (i det omfang det er relevant for netop dig):
Almindelige kategorier af personoplysninger:
— Navn, adresse, evt. e-mailadresse, telefonnr., personnummer køn, familierelationer og sociale relationer, arbejdsrelationer og uddannelse.
Særlige kategorier af personoplysninger (”følsomme personoplysninger”):
— Helbredsoplysninger (f.eks. journaloplysninger, prøvesvar, tests, røntgenbilleder, scanningsvar mv.), seksuelle forhold, race eller etnisk oprindelse samt religiøse forhold.

Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:
— Vores undersøgelse, diagnostisk og behandling af dig
— Udarbejdelse af lægeerklæringer
— Udarbejdelse af attester til brug for myndigheder, forsikringsselskaber mv.
— Kommunikation med eller henvisning til andre sundhedspersoner, læger, sygehuse eller sygehuslaboratorier
— Medicinordinationer, herunder udstedelse af recepter Indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser
— Indberetning af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier
— Afregningsformål
Overholde vores forpligtelser i henhold til gældende lovgivning, herunder EU’s databeskyttelsesforordning, databeskyttelsesloven og anden relevant sundhedsretlig lovgivning, f.eks.
— Dokumentationspligt
— Overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for behandlingen
— Iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder men ikke begrænset til at hindre uautoriseret adgang til systemer og oplysninger, hindre modtagelse eller distribution af ondsindet kode, standsning af overbelastningsangreb (denial-of-service-angreb) og beskadigelser af computersystemer og elektroniske kommunikationssystemer
— Undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder
— Håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre
— Håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder
— Håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter
— Statistiske undersøgelser og videnskabelig forskning.
Når vi indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du personoplysningerne frivilligt. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til os. Konsekvensen af ikke at give os personoplysningerne vil være, at vi ikke kan varetage formålene ovenfor, herunder at vi i nogle tilfælde ikke kan undersøge, diagnosticere eller behandle dig.
I nogle tilfælde indsamler vi personoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. sygehuse, henvisende læge eller ved opslag i elektroniske journalsystemer. Vi behandler de modtagende oplysninger i overensstemmelse med denne privatlivspolitik.
I det omfang det er nødvendigt for den konkrete undersøgelse, diagnosticering eller behandling af dig, vil dine personoplysninger blive videregivet og delt med følgende modtagere:
— Der videregives oplysninger til, andre sundhedspersoner, hvis det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb
— Der videregives oplysninger til andre myndigheder, kliniske kvalitetsdatabaser, Det Danske Vaccinationsregister, Styrelsen for Patientsikkerhed, Det Fælles Medicinkort, Politiet, Sociale myndigheder, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i det omfang, at der foreligger en pligt hertil ifølge gældende lovgivning.
— Du har som patient adgang til dine egne oplysninger (egen-acces)
— Ved henvisning af patienter videregives oplysninger til de sundhedspersoner, hvortil henvisningen er sendt.
— Ved indberetning af laboratorieprøver videregives prøverne til sygehuslaboratorierne
— Ved indberetning af oplysninger i forbindelse med afregning for patientbehandling videregives oplysninger til de regionale afregningskontorer
— Ved udstedelse af recepter videregives oplysninger til landets apoteker og Lægemiddelstyrelsen via receptserveren
— Ved indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser
— Ved videregivelse af epikriser videregives oplysninger til den henvisende læge og i visse tilfælde det henvisende sygehus
— I andre tilfælde videregives oplysninger til pårørende eller forsikringsselskaber
Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket. Hvis du tilbagekalder samtykket, påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder en videregivelse baseret på samtykke. Brug af databehandlere Dine personoplysninger behandles og opbevares hos vores databehandlere, som opbevarer dem på vegne af og efter instruks fra os. Vores databehandlere er p.t. EG Clinea Opbevaringsperiode Vi opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for at varetage de overfor angivne formål. Vi har dog i henhold til journalføringsbekendtgørelsen pligt til at opbevare disse i minimum 10 år efter seneste tilførsel til journalen. Der kan opstå tilfælde, hvor vi er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere tid, f.eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag, hvor oplysninger i så fald vil blive opbevaret, indtil sagen er endeligt afsluttet. Dine rettigheder Du har – med lovens begrænsninger – visse rettigheder, herunder retten til indsigt i personoplysninger, retten til at få ændret ukorrekte oplysninger, retten til at få slettet oplysninger, retten til at få begrænset oplysninger, retten til dataportabilitet, retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne, herunder ift. automatiseret, individuel beslutningstagning (”profilering”). Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet.
Det juridiske grundlag for at indsamle, behandle og videregive dine personoplysninger er:
— Til brug for den almindelige patientbehandling indsamles, behandles og videregives almindelige personoplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(c) og (d), mens de følsomme personoplysninger indsamles, behandles og videregives i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9(2)(c) og (h).
— Herudover er vi forpligtet til at behandle en række personoplysninger om dig ved den almindelige patientbehandling i medfør af autorisationslovens kap. 6, bekendtgørelse om sundhedspersoners journaler (journalføringsbekendtgørelsen) særligt §§ 5-10, samt sundhedslovens kap. 9.
— Helbredsoplysninger til brug for videre behandling ved henvisning af patienter videregives efter reglerne i Overenskomst om speciallægehjælp §§ 20-23 samt sundhedsloven.
— Indberetning af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier sker efter reglerne i Sundhedsstyrelsens vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser i medfør af autorisationsloven.
— Oplysninger til brug for afregning for patientbehandling fremsendes en gang pr. måned til regionens afregningskontor efter reglerne i Overenskomst om speciallægehjælp § 49 og sundhedsloven.
— Medicinordinationer på recepter sendes via IT-tjenesten receptserveren efter reglerne i sundhedslovens kap. 42 og bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler særligt kap. 3.
— Kliniske patientdata videregives til kliniske kvalitetsdatabaser efter reglerne i sundhedslovens §§ 195-196 og bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser m.v. Data kan også videregives på baggrund af et konkret samtykke fra dig som patient.
— Epikriser, som er et kort sammendrag af patientens sygehistorie og behandlingsforløb sendes til henvisende læge og i nogle tilfælde til henvisende sygehus efter reglerne i sundhedslovens kap. 9.
— Dine personoplysninger videregives alene til forsikringsselskaber med dit forudgående samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a) og 9(2)(a).
— Dine personoplysninger videregives alene til dine pårørende med dit forudgående samtykke efter reglerne i sundhedslovens § 43.
— Ved afdøde patienter kan visse personoplysninger videregives til afdødes nærmeste pårørende, afdødes alment praktiserende læge og den læge, der havde afdøde i behandling efter reglerne i sundhedslovens § 45.
Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket. Hvis du tilbagekalder samtykket, påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder en videregivelse baseret på samtykke.
Dine personoplysninger behandles og opbevares hos vores databehandlere, som opbevarer dem på vegne af og efter instruks fra os. Vores databehandlere er p.t. EG Clinea
Vi opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for at varetage de overfor angivne formål. Vi har dog i henhold til journalføringsbekendtgørelsen pligt til at opbevare disse i minimum 10 år efter seneste tilførsel til journalen. Der kan opstå tilfælde, hvor vi er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere tid, f.eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag, hvor oplysninger i så fald vil blive opbevaret, indtil sagen er endeligt afsluttet.
Du har – med lovens begrænsninger – visse rettigheder, herunder retten til indsigt i personoplysninger, retten til at få ændret ukorrekte oplysninger, retten til at få slettet oplysninger, retten til at få begrænset oplysninger, retten til dataportabilitet, retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne, herunder ift. automatiseret, individuel beslutningstagning (”profilering”). Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet.
Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os på telefonnummer 4587 1475
Adresseoplysninger
Ørelægerne Skodsborg
Skodsborg Strandvej 151A, 2942Skodsborg
Bag klinikken står Jesper Balle og Cecilie Pihlmann, to speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme, som gennem mange år har opbygget bred erfaring og stærke faglige kompetencer — både inden for konservativ behandling og kirurgi. Tilsammen dækker de et samlet og alsidigt tilbud, som normalt kan kræve opsøgning af flere forskellige steder.
Kontakt klinikken, vi er her for at hjælpe.

